Energilagringssystem

Energilagring kaldes ofte energiens "hellige gral". Det bliver jævnligt udråbt som en løsning til at rette op på vores aldrende elnet, et kritisk værktøj til at øge spredningen af ​​vedvarende energi og en bro mellem behovene hos forsyningsselskaber og deres kunder.

Faktum er, at nettilsluttet energilagring ikke er et nyt koncept, og det er kommercielt tilgængeligt i dag som et værdifuldt værktøj til at reducere elregninger, gøre faciliteterne robuste og tjene penge. Fordi energilagringsløsninger kan installeres mange steder i nettet, er der allerede titusindvis af nettilsluttede lagersystemer installeret på faciliteter over hele verden.

Men hvad er energilagring, og hvordan kan det bruges i dag i anlæg over hele landet?

I øjeblikket er der installeret mere end 150,000 megawatt lagersystemer på verdensplan. Energilagring kan henvise til en bred vifte af teknologier og tilgange til styring af strøm. Der er en række teknologier, der er relevante for kommercielle og industrielle faciliteter, som kan fungere som selvstændige systemer eller i tandem med en solcelleanlæg:

Solid-state batterier:Batterier er ofte parret med et intelligent softwaresystem, der kan oplade og aflade dem baseret på en bygnings energiforbrug, vejrmønstre og historiske brugsmønstre.

Flow batterier:En type genopladeligt batteri, hvor energi lagres direkte i elektrolytopløsningen; fordelene omfatter typisk længere cykluslevetid og hurtige svartider.

Svinghjul:Disse systemer lagrer elektricitet i form af kinetisk energi. Hvis strømmen svinger eller falder, vil rotoren fortsætte med at dreje, og den kinetiske energi kan omdannes til elektricitet. Svinghjul er nyttige for strømkvalitet og pålidelighed.

Termisk opbevaring:Termiske teknologier muliggør midlertidige energireserver i form af varme eller kulde. Isopbevaring fungerer for eksempel ved at lave is i lavsæsonen, når priserne er lave. Når efterspørgslen stiger og priserne stiger, slukker issystemet for AC og bruger den lagrede is til at sørge for afkøling.

Fem fordele ved opbevaring
Afhængigt af faktorer som en facilitets placering, forbrugspriser og elektrisk belastning kan energilagring være en ideel løsning for anlæg til at skære ned på energiregningen. Omkostningerne til energilagringssystemer falder konstant, mens antallet af installerede kundeplacerede energilagersystemer stiger hurtigt. Ifølge GTM Research var der en stigning på 142 procent i installeret MWh fra Q1 2015 til Q1 2016 i den kundeplacerede sektor. De forventer også, at næsten 50 procent af alle implementeringer er kundeplaceret i 2021. Lad os se nærmere på fem fordele, som disse ressourcer kan tilbyde:

1. Miljømæssige fordele. Energilagring har mange miljømæssige fordele, som kan gøre det til et værdifuldt værktøj til at opfylde bæredygtighedsmålene. Ved at forbedre den overordnede effektivitet af elnettet fremskynder lagring den bredere anvendelse af vedvarende energi. På et mere lokalt plan har et energilagringssystem ingen emissioner, så det kan placeres hvor som helst i et anlæg uden umiddelbare miljø- eller luftkvalitetspåvirkninger. Og hvis den er parret med solcelleanlæg, vil strømmen ikke kun være drivhusgasfri, det kombinerede system er berettiget til føderale investeringsskattefradrag.

2. Kræv afgiftsreduktion. Afhængigt af placering er mange kommercielle og industrielle faciliteter underlagt efterspørgselsafgifter på deres energiregninger. Disse afgifter er baseret på den 15-minutsperiode, hvor efterspørgslen efter energi er størst i løbet af dagen og i nogle tilfælde kan udgøre 50 procent af den samlede energiregning. Mens energieffektivitet eller solcelleanlæg kan reducere det samlede elforbrug, falder disse fordele ikke altid sammen med en bygnings maksimale forbrug. Energilagringssystemer, især dem, der er parret med intelligent software, kan spore en facilitets belastning og reducere efterspørgselsafgifter ved at afsende batteristrøm i perioder med spidsbelastning, hvilket effektivt "fladder" belastningen.

3. Deltagelse i efterspørgselsbekæmpelsesprogrammer. Efterspørgselsreaktion på kommercielle og industrielle faciliteter involverer traditionelt at nedtrappe brugen på tidspunkter med spidsbelastning. Energilagring kan muliggøre deltagelse i efterspørgselsreaktionsmarkeder uden at påvirke energiforbruget eller driften på stedet. Ved at reagere på forsyningsprissignaler kan lagringssystemer øge det økonomiske udbytte fra deltagelse i DR-programmer, samtidig med at det gavner nettet generelt.

4. Maksimering af time-of-use rater. Energilagringssystemer kan flytte forbruget af elektricitet fra dyre perioder med høj efterspørgsel til perioder med lavere pris på elektricitet under lav efterspørgsel. Dette reducerer risikoen for at sænke værdien af ​​solenergi på stedet, hvis takststrukturer ændrer sig over tid, og perioder med spidsbelastning skifter til om aftenen, hvor solen ikke skinner. Dette gør det også muligt for faciliteterne at få mest muligt ud af brugstidspriser og reducere risikoen for ændringer i tarifstrukturen for elomkostninger.

5.Emergency backup - robusthed. Planlægning af nødstrøm er en væsentlig del af en robusthedsplan. Historisk set har kommercielle og industrielle faciliteter investeret betydeligt i lokal nødbackup-infrastruktur. Med avancerede lagringsløsninger på markedet i dag, kan der være muligheder for at opgradere denne infrastruktur til ikke kun at levere nødbackup, men også en lang række andre pengebesparende og pengeskabende løsninger. Og ved at bruge denne infrastruktur på daglig basis til reduktion af efterspørgselsafgifter, kan dens pålidelighed og tilgængelighed i tilfælde af udfald øges sammenlignet med et selvstændigt batterisystem og dieselgenerator, der kun bruges under en udfald.